Kaffe på 5 2 kuren

1 år siden |  0 comments  |  Slank og lækker

En af de ting folk oftest skriver om når det handler om 5 2 kuren er kaffe. Mange danskere har et små-afhængigt forhold til kaffe (og ja - kaffeafhængighed er en rigtig ting ifølge videnskab.dk), og det virker meget nemmere at skulle opgive maden frem for kaffen. Det spørgsmål alle stiller er

Kan man drikke kaffe på 5 2 kuren?


Og det spørgsmål kan besvares med et kort og godt ja. Du kan nemlig sagtens drikke kaffe på fastedagene, da kaffe er kaloriefrit (i øvrigt på samme måde som vand og the). Men selv du godt kan nyde kaffen og koffeinen er der et par småting du skal være opmærksom på.

 >>> Læs også: Alkohol på 5 2 kuren

Du får nemmere hovedpine


Kaffe er en herlig drik, men som alle der har fået lidt for meget af den sorte drik ved, kan kaffe give hovedpine – eller teknisk set er det koffeinen der står for hovedpinen. Og når du ikke spiser særlig meget mad skal der en mindre mængde koffein til at nå den grænse der giver hovedpine. Så hvis du begynder at få hovedpine på dine fastedage så hold lidt igen med kaffen og se om ikke det gør en forskel. Husk i øvrigt også at drikke godt med vand, og også få noget salt indenbords for at holde kroppen i balance.

Spar på mælk og sukker


Er du ivrig kaffedrikker og putter du mælk og sukker i kaffen er her en dårlig nyhed. Mælken og sukkeren tæller nemlig med i dit kalorieregnskab, og det er bestemt ikke den bedste måde at bruge de få kalorier du har til rådighed på.

For at tage sukkeret først – her er der 16 kalorier i én teske. Bruger du to teskeer i en kop har du næsten brugt 10 % af dine tilladte kalorier – og det bare på én kop.

Men hensyn til mælken skal du også her overveje grundigt hvor meget mælk du skal bruge. Tager du en kop med en smule mælk i sker der ikke så meget ved det, det er måske kun 5 kalorier, men drikker du 4 kopper i løbet af en dag er det næsten 5% af forbruget der ryger bare til det.

Værre bliver det hvis du nyder en cappuccino – her ligger kalorieforbruget på 30-60 kalorier afhængig af mælketype, og skal du have en latte bruger du hele 65-120 kalorier bare på det. Det er jo nærmest et helt mellemmåltid.

 >>> Læs også: Er 5 2 kuren farlig?

Hvis du skal have din kaffe sødet:


Hvis ikke du kan klare at drikke din kaffe sort, så brug skummetmælk. Har de ikke det på arbejdet så køb en med hjemmefra og se den 5’er den koster som en investering i din sundhed. Brug så lidt mælk som muligt – gem latten og cappuccinoen til din ikke-fastedag og nøjes med et lille skvæt mælk oveni.

Er du vant til sukker og savner du en lille smule sødt så prøv med lidt kanel i. Ud over at kanel er godt for dig indeholder det ikke mange kalorier, og et lille smule kan søde kaffen godt.

Man skal som regel lige vænne sig til smagen, men når man først har vendt sig til det kan man nyde god, sød, kalorielet kaffe med god samvittighed.

 >>> Læs også: Kan man nøjes med 6 1 kuren?

Husk at hvis du vil vide mere kan du læse mere om 5 2 kuren her.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Er 5 2 kuren farlig?

By dengodekur.dk

Grunden til at jeg skriver denne artikel er at der er mange mennesker der går rundt og gerne vil starte på 5 2 kuren, men som er bange for om den kan være farlig i stedet for at hjælpe. Derfor har jeg lavet denne lille artikel der forhåbentlig kan in...

Skal børn også være på 5 2 kuren?

By dengodekur.dk

Du er måske gået i gang med 5 2 kuren, og stort tillykke med det. Måske er din partner også med på den, og nu kommer spørgsmålet så – skal børnene (små som store) også gå med på kuren? Det vil gøre det nemmere for jer, især hvis der er større børn i...

Kartoffel-Broccoli suppe

By dengodekur.dk

En dejlig suppe der varmer på en kold efterårsdag, og så er det meget kalorielet i forhold til hvor meget det fylder. Lav nedenstående til 3-4 portioner (afhænig af hvor meget du ellers spiser i løbet af dagen) eller gang op og server for hele f...