Hvornår kan man forvente resultater på Low FODMAP Diet

1 år siden |  0 comments  |  Bøvl med maven

Når du går i gang med Low FODMAP Diet (som du kan læse mere om her) er du sikkert meget spændt på at høre hvornår resultaterne begynder at komme. Hvornår smerten og ubehaget stopper, og du kan vende tilbage til et ”normalt” liv.



Fra du helt stopper med at indtage fødevarer med FODMAPs, både dem med et højt og et mellem indhold, går der ikke lang tid før at de første resultater begynder at vise sig. Men hvornår afhænger helt af din mave.



Nogle oplever at de allerede efter de første par dage (når alle de FODMAPs de tidligere har indtaget er kommet helt ud af kroppen) mærker store forbedringer. Luften i maven forsvinder, smerterne aftager eller holder helt op, og de har det så godt som de aldrig har haft det før.



Andre igen oplever at det tager et par uger før smerterne for alvor aftager eller helt holder op. Og andre igen har brug for endnu længere tid til at få ro i maven igen, og oplever først mærkbare resultater efter 4 ugers tid. Og sluttelig er der dem som har brug for op til 8 uger før roen sætter sig.



Hvilken type du er kan man desværre ikke komme med noget kvalificeret bud på inden man går i gang med diæten. Det er f.eks. ikke nødvendigvis sammenhæng mellem hvor længe du har haft maveproblemer og hvor længe du skal bruge for igen at få ro.



Nogle vil have en meget høj intolerance over for FODMAPs, men ellers have en sund tarmflora. For dem vil maven meget hurtigt gå i balance igen når ”ødelæggenren” FODMAPs fjernes. Hos andre vil FODMAPs kun være en del af det samlede problem. Her kan man sige at man både har overfølsomhed over for FODMAPs OG en usund tarmflora, og problemerne holder altså ikke op så snart man fjerner ”ødelæggeren”, men man må vente til tarmfloraen igen kommer i balance, hvilket som sagt kan tage 4-8 uger.



Andre igen vil opleve at Low FODMAP Diet har en meget begrænset effekt. Dette kan skyldes at man ikke lider af irriteret tyktarm som man måske troede, og hvis man har oplevet at fjernelse af alle former for FODMAPs fra kosten (husk at dobbelt- og trippeltjeck listerne) ikke giver nogen forbedring i løbet af 12 uger kan det være en rigtig god ide at kontakte sin læge for at åbne op for yderligere undersøgelser.





Til slut er der ikke andet for end at sige at hvis du lider af irritabel tyktarm, luft i maven eller smerter og ubehag bør du prøve Low FODMAP diet. Lige i starten kan det godt være lidt svært, og planlægning af måltider og indkøb tager lidt længere end normalt. Men væbn dig med tålmodighed og giv det en reel chance, og så vil du se resultater, er du heldig allerede efter de første par dage som regel efter et par uger.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

low fodmap diet

Low FODMAP Diet

By dengodekur.dk

Low FODMAP Diet sætter en stopper for: Irriteret tyktarm – Kuren virker der hvor lægerne har givet op Luft i maven – Nu behøver du ikke længere frygte sociale sammenhænge Smerter og ubehag – Low FODMAP Diet giver dig ro i maven igen på 4-8...

Luft i maven

By dengodekur.dk

Luft i maven er en lidelse som rammer de fleste danskere fra tid til anden. Men for nogle er det desværre permanent. At have luft i maven er meget ubehageligt - det gør ondt, kan være svært at bevæge sig, og man prutter ofte og ukontrollabelt hvilke...

Irriteret tyktarm

By dengodekur.dk

Irriteret tyktarm (også nogle gange kendt som irritabel tyktarm) er den nye folkesygdom. Lægerne har givet op, og konsulterer man lægevidenskaben får man bare at vide at man må leve med sin irriterede tyktarm. Heldigvis har forskerne ikke stoppet der...