Alkohol på 5 2 kuren

1 år siden |  0 comments  |  Slank og lækker

En af de ting folk kan være mest bekymrede for når de kigger på 5 2 kuren er om der stadig er mulighed for at drikke alkohol. Mange har nemlig hørt om de mange kure hvor alkohol er helt forbudt, og selv om man ikke drikker dagligt er det rart at kunne nyde et glas vin eller en øl en gang i mellem.

Du kan i øvrigt læse mere om 5 2 kuren her.

Du kan sagtens drikke alkohol


Den gode nyhed er at når du er på 5 2 kuren kan du sagtens stadig drikke alkohol (medmindre selvfølgelig du er gravid eller ammende). Det der er så specielt ved 5 2 kuren er jo netop at det kun er på fastedagene at man er på kur. De øvrige dage kan man sådan set indtage hvad man vil, og det gælder selvfølgelig også alkohol.

Der er dog lige to ting du skal være opmærksom på når du drikker mens du er på 5 2 kuren - de kommer her nedenfor.

 >>> Læs også: Skal børn være på 5 2 kuren?

Drik ikke (meget) før din fastedag


Aftenen før din fastedag bør du ikke drikke særlig meget, faktisk højst en genstand eller to (har du nemt ved at tåle alkohol kan du måske drikke lidt mere, men prøv dig frem). Det skyldes to ting:

For det første er alkohol en forgiftning af kroppen, og har du indtaget alkohol skal du hjælpe kroppen til at komme i balance igen. Det betyder altså at du skal have salt, sukker og fedt. Det er i øvrigt også derfor at man altid har så meget lyst til junkfood dagen efter en bytur. Kroppen skal simpelthen i balance igen.

Holder du fastedag kan det være svært for kroppen at få det den behøver for at komme ovenpå oven på alkohollen, og det er ikke sund for den at gå rundt og være “udmattet” på den måde en hel dag. Det var det fysiske argument.

Det andet argument handler ikke så meget om hvad der er godt for kroppen, men mere hvad der er godt for dig. Det er nemlig sådan at det vigtigste ved fastekuren er at komme igennem sine fastedage uden at falde i og komme til at spise for meget. Godt nok kan du godt tage en kop kaffe eller et glas Cola Zero, men det er ofte ikke nok. Det kan godt være svært, og man skal derfor gøre det så nemt for sig selv som muligt at komme igennem dagen.

Det gør man ikke hvis man går rundt og har ondt i hovedet, er træt, og har en lyst efter at proppe hovedet med junk. Så for din egen skyld så undgå at hold fastedag når du har drukket lidt for meget dagen før. Det bliver i så fald en meget lang dag, og så kan du næsten lige så godt skyde fastedagen til dagen efter, eller takke nej til det ekstra glas vin.

 >>> Læs også: Kan man nøjes med 6 1 faste?

Drik ikke på fastedagen


Alkohol indeholder mange flere kalorier end man lige skulle tro, og tilføjer ikke nogen energi der er værd at tale om. Med et begrænset antal kalorier til rådighed på din fastedag er du altså meget bedre stillet ved at få noget godt sund mad indenbords så du har noget at arbejde med i løbet af dagen.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

Kan man nøjes med 6:1 faste?

By dengodekur.dk

Hvis du har kigget på ugebladeoverskrifterne mens du stod i kø i supermarkedet har du måske set at der er kommet en ny kur til byen. Navnet er 6 1 faste, skulle efter sigende kunne give et fantastisk vægttab med bare ÉN dags faste om ugen. Men er de...

Skal børn også være på 5 2 kuren?

By dengodekur.dk

Du er måske gået i gang med 5 2 kuren, og stort tillykke med det. Måske er din partner også med på den, og nu kommer spørgsmålet så – skal børnene (små som store) også gå med på kuren? Det vil gøre det nemmere for jer, især hvis der er større børn i...

Nem slankekur – søgningen er slut

By dengodekur.dk

Der er et utal af forskellige slankekure på nettet, og man kan blive helt forvirret bare i søgningen efter én. Og arbejdet stopper ikke når man så har fundet den. Så skal man til at i gang med kalorieberegning, kostomlægning, lære nye retter at kende...